Er din pony løbet hjemmefra?

Politiet efterlyser ejeren til en herreløs pony, der er blevet fundet ved Ølgod.

En herreløs pony blev mandag morgen fundet på Skærbækvej ved Ølgod. Og politiet efterlyser derfor nu ejeren af ponyen.

- Ponyen dukkede op på gårdspladsen på en gård på Skærbækvej ved Ølgod. Indtil videre passer de godt på den der, siger vagtchef Mads Leervad Dammark fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Normalvis ville politiet blot scanne ponyens chip for at finde frem til ejeren, men det lader sig ikke gøre, oplyser vagtchefen.

- Vi har forsøgt, men vi kan ikke scanne dens nummer, siger Mads Leervad Dammark.

Hvis du mangler din hest, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.