TV der bevæger dig

Er hun Danmarks sødeste kassedame?

Foto: Jens Bach

En kassedame fra Give er en af fem finalister i kåringen af Danmarks sødeste kassedame.

Bente Andersen kan snart fejre 40-års jubilæum i SuperBrugsen i Give. Her har kunderne indstillet hende, og hun er nu udvalgt som en af fem finalister i Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame 2015.

- Jeg får så meget venlighed og glæde igen i mit job. Jeg har aldrig haft én dag, hvor jeg er gået trist hjem, siger Bente Andersen.

- Jeg er vildt benovet over, at kunderne tænker sådan på mig, siger Bente Andersen.

En af de kunder, der har indstillet hende, er Mia Poulsen.

Hun motiverer sin indstilling således:

- Bente er opmærksom på, hvordan kunderne har det, og spørger ind til, hvordan det går med dem. Grunden til hun er sådan en dygtig kassedame er netop, at hendes personlighed skinner igennem, når hun er på arbejde, lyder det fra Mia Poulsen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden