TV der bevæger dig

Esbjerg får fredag direkte busrute til København

Fredag får Esbjerg en direkte bus-forbindelse til København, når Rødbillet.dk åbner en lavprisrute til hovedstaden med stop i Vejen og Kolding.

Alle busser der kører for Rødbillet.dk er forsynet med stikkontakter, internet og øvrige servicefaciliteter, hvor passagerne under hele turen kan nyde gratis kaffe/te, juice, internet samt muligheden for at se mere end 20 film og serier på bussernes online underholdnings- og streaming center.

- Vi har nu drevet Rødbillet.dk i 10 måneder. I den periode har vi fået endog særdeles mange henvendelser fra Syd- og Vestylland om ruter herfra til København. Vi har brugt de sidste 3 måneder på at prøvekøre ruten og lave forskellige analyser, så nu er vi klar til at udvide vores rutenetværk med området, siger adm. direktør for Rødbillet.dk, Thomas Hintze.

Kolding bliver samtidig trafikknudepunkt for Rødbillet.dk?s fortsatte udvikling af rutenettet i Syd- og Sønderjylland, hvor der i forvejen er en rute mellem Sønderborg og København.

I forbindelse med opstarten af den nye rute fortsætter Rødbillet.dk sit strategiske samarbejde med lokale og regionale busvognmænd ? fra Esbjerg bliver Herning Bilen A/S teknisk leverandør af den fysiske transport.

Første afgang fra Esbjerg er fredag formiddag kl. 11. I første omgang bliver der en daglig afgang fra/til Esbjerg, Vejen og Kolding torsdag, fredag, søndag og mandag. Dette vil blive udbygget i takt med efterspørgslen med op til fire daglige afgange. Det er endvidere planen, at udvide aktiviteterne med flere stoppesteder i regionerne.

Billetter kan bestilles online og via app til smartphones. Billetprisen er 99 kr. på udvalgte afgange, mens normalprisen er 190 kr. for voksne og 145,00 kr. for studerende og pensionister for enkelt-ture.

Se køreplan og andre praktiske oplysninger på Rødbillet.dk

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden