TV der bevæger dig

Esbjerg fik sejren efter fight og 11 minutters overtid

Sejren kom i hus efter en tæt kamp. Foto: Jan Korsgaard

Esbjerg Energy og Sønderjyske vandt søndag deres anden kamp i kvartfinalerne og er dermed foran 2-0 inden tredje kamp tirsdag.

I en tæt kvartfinalekamp med masser af udvisninger til især Esbjerg Energy så lykkedes det til sidst at vinde kampen med 3-2.

Det afgørende mål blev sat ind af Matthew Pistilli efter 71 minutters hockey mod Rødovre Mighty Bulls.

Dermed fører Esbjerg Energy nu deres kvartfinale-serie med 2-0.

Sønderjyske fik også deres anden sejr i serien mod Aalborg Pirates.  Sønderjyderne vandt med 2-1, selvom Aalborg bragte sig foran 1-0 i den afgørende 3. periode, hvor alle kampens mål blev scoret.

-Det var ikke kønt, men vi fik sejren og det er det vigtigste. Vi spillede en god første periode, men når vi ikke får scoret på vores chancer, så begynder vi at spille for omstændeligt, lyder det på klubbens hjemmeside fra Sønderjyskes træner Dan Ceman.

Både Esbjerg og Sønderjyske skal allerede på isen igen tirsdag i den tredje kamp i kvartfinalen.

 

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden