TV der bevæger dig

Esbjerg Kommune advarer mod tricktyve

To tilfælde af tricktyveri, hvor tyve har udgivet sig for at være hjemmehjælpere, får nu Esbjerg kommune til at gå til kamp mod tyvene.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at det især er ældre over 70 år, der udsættes for tricktyveri. Derfor målretter Esbjerg nu deres kampagne mod de ældre borgere i kommunen.

I Esbjerg har de oplevet, hvordan ukendte kvinder har givet sig ud for at være hjemmehjælpere og på den måde fået adgang til de ældres hjem og forholdsvis nemt kunne stjæle fra dem.

Fra 2005 er antallet af tricktyverier steget med over 170 procent fra 500 til 1343 antal tricktyverier- og det bekymrer i Esbjerg. Det har blnd andet få Henning Ravn fra Venstre og Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune op af stolen

- Jeg er vred, og jeg er forarget over at mennesker kan synke så dybt at man vil behandle vores ældre medborgere på den her måde. Det er jeg virkelig vred over. Og jeg håber virkelig, at vi får dem fanget og straffet, siger han.

Derfor er hjemmehjælperne nu blevet bedt om at advare de ældre om ikke at lukke fremmede personer ind i deres hjem. Samtidig skal dem der dagligt færdes omkring de ældre også være med til at sætte fokus på problemet.

- Man kan ikke fortie det her, og derfor er mit budskab at man som nabo eller som pårørende er opmærksom og tager snakken med de ældre uden at gøre dem udtryk. Hvor man fortæller, at kommer der hjemmehjælpere på tidspunkter de normalt ikke kommer på, eller står der ansigter foran deres hoveddør de ikke kender, så vær opmærksom og få dem til at vise ID, siger han.

I TV SYD er vi i aften på besøg hos 79 årige Gerda Simonsen, der nu tager sig sine forholdsregler og vi diskuterer problemet med formanden for landsforeningen mod voldsofre.

 

Ældre Sagens råd mod tricktyveri

  •  Lav faste aftaler med hjemmehjælpere, håndværkere, sygeplejersker, familie og andre.
  •  Hvis du bor alene, så lad være med at skilte med det. Forbogstav og efternavn på dørskiltet er nok.
  •  Tal med din nabo, andre beboere i opgangen eller ejendomsinspektøren. Det kan give tryghed i hverdagen.
  •  Lad være med at have for mange penge og værdier liggende i din bolig. Brug evt. en bankboks.
  •  Få en dørspion på din hoveddør.
  •  Få en låsesmed til at se på din dørlås. Det kan være, at du har brug for en ny eller en ekstra lås.
  •  Luk ikke fremmede ind.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden