TV der bevæger dig

Facebook og Twitter splitter partifæller

Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), bruger aktivt både Facebook og Twitter til at nå ud til borgerne.

De er begge venstreborgmestre, men Egon Fræhr fra Vejen og Jørn Pedersen fra Kolding er ikke enige om, hvor meget Facebook og Twitter skal fylde i politik.

To borgmestre. Samme parti. Men med to helt forskellige holdninger til, hvor meget de sociale medier skal fylde i deres politiske liv.

Jørn Pedersen (V), der er borgmester i Kolding, bruger Facebook og Twitter meget aktivt, mens Egon Fræhr (V) fra Vejen Kommune hverken har en Facebookprofil eller Twitterkonto. 

 - Når jeg har fravalgt det i min funktion som borgmester, så er det fordi, at jeg er betænkelig ved, om jeg kan leve op til det. Hvis man vil bruge det medie, så kræver det en indsats, siger Egon Fræhr til TV SYD. 

Læs også Byråd forbyder Facebook – og skaber digital strid

Kollegaen fra Kolding bruger da også meget tid på det, men han mener, at det er tid, der er godt investeret.

- Jeg når langt bredere ud. Jeg når nogle mennesker, som jeg ikke lige møder rundt omkring, og som jeg får en direkte dialog med, siger Jørn Pedersen til TV SYD.

 Han mener også, at de sociale medier er en nødvendighed, hvis man vil udbrede sin politik. 

- For mig er det ligeså vigtigt at være i de trykte medier eller på TV SYD, som at være på de sociale medier. Hvis jeg vil have et budskab ud, skal jeg dække flere medier, end jeg gjorde før. Det er jeg fuldstændig overbevist om, siger han. 

Men der synes Egon Frærh omvendt, at budskabet hurtigt forsvinder på de sociale medier. 

Jeg når nogle mennesker, som jeg ikke lige møder rundt omkring, og som jeg får en direkte dialog med.

Jørn Pedersen (V), borgmester i Kolding Kommune.

 - Når man kommunikerer noget ud, så er budskabet forlængst forsvundet. Tråden går i en anden retning, og pludselig diskuterer man noget helt andet, siger han. 

Men én ting er de enige om. Det er ikke de sociale medier, der afgør, om man er en god eller dårlig borgmester.

- Jeg tror, det er noget med, at man skal agere, hvor man er tilpas. Man skal færdes, der hvor man er i stand til at lave en god kommunikation, siger Egon Fræhr til TV SYD.

- Man behøver absolut ikke at være en dårligere politikere, fordi man ikke er på de sociale medier. Jeg gør det af et ærligt hjerte, fordi det er mere mig, at kommunikere direkte med borgere. Både på medier og i virkeligheden. En anden der ikke har det godt med at være på de sociale medier skal holde sig til virkeligheden og møde borgerne direkte. Jeg tror bare, at det er to forskellige måder at være på, og den ene er ikke mere rigtig end den anden, siger Jørn Pedersen til TV SYD.

Her kan du se om din borgmester er aktiv på Facebook og Twitter

Vejens borgmester, Egon Fræhr (V), er den eneste borgmester i TV SYDS sendeområde, der ikke er på Facebook. Foto: Eva Jakobsen, TV SYD

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu