En indsat i Statsfængslet Renbæk blev udsat for farlig vold onsdag aften, mener politiet. Manden, der er 25 år, fik hældt kogende olie i hovedet, lyder det.
En mistænkt i sagen er blevet anholdt. Det er en anden indsat, der er 33 år. Manden sigtes for vold af særlig farlig karakter på grund af overfaldet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Han fremstilles i et grundlovsforhør torsdag eftermiddag i Retten i Sønderborg. Her vil en anklager kræve varetægtsfængsling, oplyses det.