Fanøs nye perle hedder Lycium

Et nyt formidlingssted vil fortælle om Fanøs bølger, tidevand, stormfloder, vind og vejr. Alt det, som gør området enestående i verden.

Lycium hedder Fanøs nye perle. Det er stadig en vision, hvor praktiske omstændigheder som diverse tilladelser og finansieringer ligger forude, men visionen er så konkret, at Fanø Kommune, idemanden og arkitekten lørdag præsenterede tanken om Lycium for offentligheden.

Det blev anslået, at det måske er en realitet om fem år.

Enestående

Det skal formidle den enestående vadehavsnatur, som Fanø er en del af. Et naturhistorisk- formidligssted, arkitektonisk formet som et tæppe, der blødt er dalet ned fra himlen og landet i klitterne umiddelbart nord for nedkørslen til stranden ved Fanø Bad. Herinde skal mennesker stå og forstå, hvad øen og naturen er lige der, mens de samtidigt kan kigge ud på den og derefter gå direkte ud i den.

quote

Det passer smukt ind i visionerne.

Sofie Valbjørn, borgmester, Fanø

Verdensarv

Fanø ligger i Nationalpark Vadehavet, området er Unescos verdensarv, og øen er den nordliste af de såkaldte barriereøer, som er forudsætningen for Vadehavet. Det findes ingen andre steder i verden.  

Sammen med Vadehavscentret i Vester Vedsted, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Tirpitzmuseet i Blåvand vil Lycium indgå i en fælles natur- og kulturhistorisk fortælling om det enestående sydvestjyske område. 

Stor betydning

Lycium vil få stor betydning for fremtidens Fanø. Det passer smukt ind i visionerne, sagde borgmester Sofie Valbjørn, Alternativet, ved lørdagens præsentation af Lycium i Sundhedshuset i Nordby.  Hør et klip med hende her: