TV der bevæger dig

Fejlinvestering i kostald

01:50

Den nye kostald står halvtom.

1 af 2

Landmandsfamilien Morten Jensen og Birgitte Jakobsen,Thorstedgaard ved Bække i Vejen Kommune, har bygget en ny kostald til flere dyr, men nu kan de ikke få lov til at udvide antallet af dyr på gården.

Landmandsparret mener, at Vejen Kommune har svigtet dem, fordi de har investeret i en kostald, som ikke kan fyldes op.

- Hvis kommunen havde gjort, som den skulle, var stalden aldrig blevet bygget, og vi havde ikke stået i den suppedas, vi er havnet i nu, siger Morten Jensen.

Han overvejer nu at sagsøge Vejen Kommune for at få erstatning for fejlinvesteringen.

Søgte ikke om flere dyr

Fagkoordinator Jes Holm Hansen, Vejen Kommune, oplyser, at familien ikke ansøgte om udvidelse af husdyrholdet, da den søgte byggetilladelse til kostalden.

I byggetilladelsen blev det udtrykkeligt fastslået, at familien ikke måtte udvide antallet af køer.

Landmandsfamilien har senere fået en miljøgodkendelse. Den har givet familien tilladelse til at sætte flere dyr ind, men ikke det antal, som den ønsker.

Gården ligger i Vester Thorsted, som i en lokalplan er udlagt som boligområde, og her stilles der særlige krav til lugtgener fra landbrug.

- Jeg beklager, hvis familien har investeret forkert. Det er ikke vores opgave at genere borgerne, og vi mener, at vi har behandlet sagen sagligt korrekt, siger Jes Holm Hansen. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu