TV der bevæger dig

Finn sælger sit livsværk

Finn Roy solgte for en måned siden den virksomhed han stiftede for 23 år siden. Foto: Thomas Bjerre-Larsen, TV SYD

Det startede med en simpel idé. Nu 23 år senere har Finn Roy solgt sin succesfulde virksomhed Roykon ved Fredericia.

For en måned siden afleverede 59-årige Finn Roy nøglerne til sit livsværk Roykon, der blandt andet laver ventilationsprodukter. TV SYD tog ham med ud til virksomheden for at snakke lidt om hans hjertebarn.

Læs også To brødre er iværksættere: De dyrker og sælger kartofler i stor stil

- Det er mærkeligt at stå herude egentlig. Jeg har egentlig bare lyst til at gå ind og sige: Kan jeg ikke gøre et eller andet, siger Finn Roy til TV SYD.

Det er 23 år siden, Finn Roy startede Fittings Specialisten efter en årrække i fjernvarmebranchen i Ringkøbing. 

Her var han flere gange med til at udvikle firmaer, som efterfølgende blev solgt hen over hovedet på ham.

Jeg var ikke så forhippet på, at vi skulle have mange penge. Det var det der med at skabe noget selv, være herre over det og kunne lave noget sjov ud af det.

Finn Roy, stifter af Roykon

- Så lovede jeg mig selv, at det ikke skulle ske igen. Jeg ville ikke være i en virksomhed, hvor andre bestemmer. Jeg vil selv bestemme. For jeg synes selv, at jeg lagde meget energi i det og var med til at få det til at vokse.

Derfor blev han selvstændig og startede Fitting Specialisten op i et lejet hus på Vejle Landevej med en enkelt bogholder og Finns far til at pakke varerne. Men Finn Roy fik hurtigt gode ideer og udvidede.

Efter fire år havde Finn Roy otte ansatte. I dag er der 25 mennesker på lønningslisten - sidste år omsatte Roykon for 50 mio. kroner. 

Men det har aldrig været drømmen om millioner, der har været motivationen.

- Jeg var ikke så forhippet på, at vi skulle have mange penge. Det var det der med at skabe noget selv, være herre over det og kunne lave noget sjov ud af det. siger Finn Roy til TV SYD.

Og det har han gjort indtil den 1. september, hvor Roykon blev solgt til det odenseanske firma Dorch og Danola. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden