TV der bevæger dig

Fire børn og unge i alderen 13 til 16 år er sigtet for ildspåsættelse

00:56

Finn Slemming var tæt på og så flammerne fra togvognene mandag eftermiddag. Video: Hans Lausten, TV SYD

Sydøstjyllands Politi sigter fire børn og unge fra 13 til 16 år for ildspåsættelse efter branden ved Fredericia Banegård tidligere på dagen.

Mandag kort før klokken 13 gik der ild i to togstammer på Fredericia Banegård.

I Facebook-gruppen "Hvem ved hvad i Fredericia?" har der det meste af mandag eftermiddag ligget en video, der angiveligt viser unge mennesker sætte ild til sæder i togvognen i Fredericia.

Der er tale om fire børn og unge i alderen 13 til 16 år, som vi har sigtet for at tænde ild i det udrangerede tog.

Jørn Bystrup, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi bekræfter nu over for TV SYD, at flere er tilbageholdt, efter en video mandag eftermiddag har floreret på de sociale medier.

Læs også TOGBRAND Politiets teknikere finkæmmer brandstedet

- Vi har fat i fire unge mennesker, som vi mistænker for at have været involveret i denne brand, og dem har vores efterforskning nu overtaget, sagde Jørn Bystrup, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi til TV SYD ved 18-tiden.

Senere mandag aften er de fire sendt hjem efter at have afgivet forklaring.

Fire børn og unge i alderen 13 til 16 år er sigtet

- Der er tale om fire børn og unge i alderen 13 til 16 år, som vi har sigtet for at tænde ild i det udrangerede tog. Vores jurister har vurderet, at der bl.a. på grund af deres alder ikke er baggrund for grundlovsforhør og krav om varetægtsfængsling. Vi har nu deres forklaring og det skal vi så have sammenholdt med de tekniske undersøgelser i sagens videre forløb, oplyser vagtchef Jørn Bystrup til TV SYD ved 21.30-tiden.

- Det er drengestreger

Borgerne i området blev opfordret til at gå inden døre, lukke døre og vinduer og slukke for ventilation.

Finn Slemming bor i Fredericia og var tæt på, da branden brød ud.

- Der var store flammer. Der var virkelig gang i den. Det tog ikke lang tid, før brandvæsenet kom, fortæller Finn Slemming, der til dagligt arbejder som tømrermester.

Han er overbevist om, at der er tale om drengestreger.

- Den seneste tid har der været mange smadrede ruder i togene her, så jeg tror, det er nogle drengestreger. Der går ikke ild i togene af sig selv.

00:27

Se billederne fra branden her.

Luk video

Falsk asbest-alarm

Jeg tror, det er nogle drengestreger. Der går ikke ild i togene af sig selv.

Finn Slemming, øjenvidne

Sydøstjyllands Politi udsendte tidligere en sirenevarsling om branden, da de mente, der var tale om en asbestbrand, hvor røgfanen drev mod nord-vest.

Trekant Brand kunne dog senere på eftermiddagen oplyse, at togene er blevet renset for asbest, inden de blev stillet i området. Derfor var der ikke asbest i røgen fra branden.

To personer er kørt til observation på skadestuen for røgforgiftning.

Togtrafikken var midlertidigt afbrudt på Fredericia Station, da myndighederne nægtede DSB at standse på stationen. Nu kører togene igen normalt gennem Fredericia.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu