TV der bevæger dig

Flagning på halv stang i anledning af prins Henriks død

Flaget var på halv på Gråsten Slot efter Prins Henriks død. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Flaget på halvt foran Haderslev Domkirke. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Flaget på halvt foran det gamle rådhus i Gråsten. Foto: John Melin

1 af 3

Fra onsdag klokken 08 flages der på halv stang fra alle statsbygninger og statsskibe efter prinsens død.

I anledning af prins Henriks død flages der fra onsdag klokken 08.00 til solnedgang på halv stang fra samtlige statsbygninger og statsskibe.

Det oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Der flages på tilsvarende vis hver dag og frem til den 20. februar 2018 på halv stang fra klokken 08.00 og indtil solnedgang. 

Borgere i Haderslev kan lægge blomster ved flagstanden med flaget på halvt foran Haderslev Domkirke til minde om prinsen. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Ud over de officielle flagdage, som der er 20 af herhjemme, kan Justitsministeriet bestemme, at statslige myndigheder skal flage i anledning af særlige begivenheder som for eksempel statsbesøg eller særlige begivenheder i kongehuset.

Siden 1700-tallet har det ifølge Danmarks-Samfundet været en fast procedure i mange lande, at man i forbindelse med personers død, kirkelige handlinger, nationale mindedage, nationale begivenheder eller ved krigshandlinger flager på halv stang.

Forklaringen på, at flaget sættes på halv stang, er, at "dødens usynlige flag" kunne vaje ovenover.

Alle lande med en lang flagtradition og flaghistorie anvender flag på halv stang som en del af den måde, hvorpå man viser respekt og ydmyghed.

Ved danske bisættelser eller begravelser flages der på halv stang, så længe den kirkelige handling varer.

I kristendommen symboliserer halv stang sorgen, og når flaget sættes på hel stang, symboliserer det Jesu opstandelse.

Det betyder, at når Dannebrog skal benyttes til at symbolisere eller markere en bestemt begivenhed, skal det ske gennem en fast procedure.

Flaget hejses først helt til tops, hvor det forbliver et øjeblik, og derefter nedhales til halv stang.

Ved at nedhale flaget på halv stang viser Dannebrog respekt for tilstanden sorg. Dannebrog som nationalt symbol viser aldrig sorg. Et flag på halv stang synliggør tilstanden sorg, forklarer Danmarks-Samfundet på sin hjemmeside.

Gennem flagningen kan man derfor give udtryk for sine følelser og sin opmærksomhed over for de pårørende, lyder det.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden