Flere valgsteder ramt af IT-problemer

En håndfuld afstemningssteder i Kolding Kommune til kommunal- og regionsvalget har IT problemer, når valgkortet skal scannes.

I stedet skal valghandlingen nogle steder klares manuelt. Det betyder dobbelt arbejde for de valgtilforordnede på valgstedet, men der er ikke nogen sikkerhedsbrist forbundet med det, oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

For vælgerne betyder det, at der kan opstå lidt ventetid for at stemme. Men det er ikke sikkert, at IT problemerne giver ekstra ventetid på valgstederne. 

It-problemer har også drillet i ande steder i landet - bl.a i Ringsted og København.