Flytter kontoret til stranden

Kolding Kommune flyttede fredag byggesagskontoret til stranden. Nærmere betegnet Grønninghoved Strand syd for byen. Målet var at få lovliggjort sommerhuse, som i årenes løb er knopskudt.

- Så får vi også set området, siger byggesagsbehandler Hanne Thomsen til TV SYD. Vi kan nemt følge med en borger hjem og se på, hvad det er de skal have søgt. Hvis de kommer ind på kontoret, kan vi tit ikke danne os det fulde billede af, hvordan det ser ud.

- Det bliver en anden stemning, at vi kommer ud, hvor også borgeren er på hjemmebane. Så det ikke altid er os, der på hjemmebane.

Tidligere screeninger har vist, at der er ulovlige forhold i omkring 75 procent af sommerhusene i Kolding kommune. Luftfotos viser, at oplysningerne i BBR ikke stemmer overens med de faktiske forhold, og kommunen stiller derfor krav til sommerhusejerne om at bringe de ulovlige forhold i orden.

- I mange tilfælde vil det kunne klares med en ansøgning eller en opdatering af BBR-registeret. I andre tilfælde skal der mere til, f.eks. nedrivning af et udhus, der står for tæt på skel.

- Da vi var på Binderup Strand sidste år oplevede vi, at vi havde en god dialog med sommerhusejerne og der var en god forståelse for, hvorfor det er nødvendigt at sikre lovlige forhold i sommerhusområderne, fortæller Hanne Thomsen.

Det rullende kontor er også åbent Pinselørdag...

Hanne Thomsen om det rullende kontor (Varighed: 1:37)