Prisen er en anerkendelse af den store indsats, som Danfoss gennem 22 år har gjort for udviklingen af Kina til et moderne industrisamfund.
Efter 22 år i Kina har Danfoss nu mere end 5.000 medarbejdere, seks produktionssteder og et salg på seks milliarder kroner.
Det er en stor ære for mig at modtage denne pris.
Jørgen M. Clausen fik overrakt The China Friendship Award af den kinesiske vicepremierminister Liu Han ved en ceremoni i Folkets Store Hal i Beijing.
- Det er en stor ære for mig at modtage denne pris, som jeg modtager ikke bare på vegne af Danfoss-teamet i Kina - men på vegne af alle Danfoss-medarbejdere i hele verden, der har bidraget til den store vækst og udvikling i vores kinesiske forretning, siger Jørgen M. Clausen.
Danfoss har oplevet høje vækstrater i Kina, og forventningerne er fortsat vækst og udvikling - primært som følge af fokus på effektive energiløsninger.
Prisen blev overrakt mandag på Kinas nationaldag, og overrækkelsen blev vist direkte på landsdækkende tv - og blev ifølge Danfoss fulgt af en milliard kinesiske tv-seere.