Fredericia Kommune vil ikke vente på Dan Gødning

Kommunen har vurderet, at faren for en miljøskade er så stor, at Miljøstyrelsen er nødt til at behandle sagen nu.

Fredericia Kommune har besluttet ikke at imødekomme Dan Gødnings anmodning om at vente til efter den 15. august, hvor virksomheden har oplyst, at der vil blive fremsendt nye oplysninger efter yderligere dataindsamlinger.

I stedet har kommunen den 27. juni fremsendt sit endelige udkast til Miljøstyrelsen. for at få vurderet, om der er en overhængende fare for en miljøskade efter storbranden på havnen  den 3. februar, som udledte store mængder kvælstof.

- Det er Fredericia Kommunes vurdering, at det er af afgørende betydning, at sagen fremsendes med henblik på at forebygge, at der rent faktisk indtræder en betydelig miljøskade, inden de involverede myndigheder får truffet afgørelse om, at der er en overhængende fare for en miljøskade, lyder det i en pressemeddelelse.

Hvis du klikker her, kan du på kommunens hjemmeside læse hele det endelige udkast med kommentarer og bilag.