Frontalt sammenstød ved Sønderborg

Voldsomt frontalt sammenstød på omfartsvejen ved Sønderborg ved middagstid lørdag. Flere kvæstede, men ingen alvorligt. Vejen var spærret et par timer.

En bilist, der kørte i østlig retning, var tilsyneladende faldet i søvn og kom over i den modsatte kørebane, hvor han kørte direkte ind i en modkørende bil med en familie fra Århus-egnen.

Tre ambulancer blev sendt til stedet - politiet oplyser, at der er tilskadekomne, men at ingen - såvidt vides - er alvorligt kvæstet.