TV der bevæger dig

Går til kamp for busrute

Jordrup - ikke til at køre uden om. Det er sloganet for borgernes kamp.

Landsbyen Jordrup vest for Kolding risikerer at få et busskur i overskud, hvis Sydtrafik sparer den ene bus, som lige nu kører til og fra byen, væk. Men det vil beboerne i landsbyen ikke finde sig i.

Der er ikke råd til alle de nuværende lokale og regionale busruter. Derfor vil Sydtrafik spare Jordrups bus væk. Men det bliver ikke uden sværdslag: I eftermiddag mødtes ca. 35 borgere fra Jordrup for at gøre klar til kamp for deres bus - under sloganet "Jordrup - ikke til at køre uden om".

Det er regionalruten mellem Vejen og Kolding, som kører gennem Jordrup. Og på skoledage bliver bussen fyldt i Jordrup. Bl.a. af elever, der skal ind til Koldings to gymnasier.

Sydtrafik, som hører under Region Syddanmark, tæller på knapperne. Her planlægges ændringer på syv regionale ruter til 1. december. I så fald er det op til Kolding Kommune, om den vil lave en lokalrute - eller om landsbyen skal betjenes med flex-trafik. Det vil koste Kolding kommune 950.000 kroner at gøre ruten til en lokalrute, der runder Jordrup.

Hvis borgerne i Jordrup taber kampen i det store trafik-puslespil, bliver det meget sværere at komme ud til omverdenen.

- Jeg bruger i gennemsnit tre timer om dagen på transport, siger en af brugerne. Det bliver kun forværret.

- Det her er kun første skridt til at lukke og slukke i Jordrup, siger Merete Due Paarup.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden