Gik flere kilometer for at have det rart

Omkring 500 udviklingshæmmede gik i dag flere kilometer i fællesskab. De var med i Ribelund March.

Deltagerne kunne vælge mellem fem ruter, der var mellem tre og otte kilometer. Formålet med marchen var at ryste de udviklingshæmmede sammen med socialt samvær, og ikke mindst få en god gang motion.
 

Esbjergs socialudvalgsformand klippede i dag startsnoren til den 14. ribelund march. Forrest en sækkepibespiller.

En af deltagerne var Kit Lauersen, der har været med mindst ti gange. Hun har nu aldrig gået ruten, for hun har siddet i kørestol hele livet. Et langt liv har det været, og nu er hun lige blevet 70.