Granat fundet i vandet ud for Høruphav

En gammel artilleri granat er fundet ude i vandet på Sydals. Den er kommet med det ekstremt lavvande, der kom i farvandet ud for Høruphav efter det kraftige blæsevejr sidste weekend.

Det var en borger, der så granaten mandag eftermiddag ligge ude i vandet, og så kontaktede politiet.

Onsdag formiddag har dykkere hevet granaten op, og sejlet den længere ud på vandet for at sprænge den af, hvilket skete kl. 11,30.

I følge vagtchefen Ole Aamann ved Syd- og Sønderjyllands Politi er det ikke usædvanligt, man en gang imellem finder den slags gammel ammunition.

-Den har formodentlig ligget i vandet siden 2. Verdenskrig, og er så dukket op på grund af det lave vand.