TV der bevæger dig

Håndboldekspert: Svan leverede klassepræstation mod Frankrig

Lasse Svan og Mikkel Hansen forsøger at tackle Frankrigs Timothey N'Guessan. Foto: Damir Sagolj, Reuters/Scanpix

Flensburg-Handewitts Lasse Svan Hansen fik stor ros for sin præstation i nederlaget til Frankrig.

Både Danmark og Frankrig var inden kampen klar til kvartfinalen i herrernes OL-håndboldturnering. Men resultatet havde indvirkning på, hvilken modstander Danmark skal møde i kvartfinalen onsdag.

Det var en klassepræstation. Var længe meget afslutningssikker.

Bent Nyegaard, Håndboldekspert, TV 2 Sport

Til trods for at de stærke franskmænd, der er forsvarende OL- og verdensmestre, stillede med deres B-kæde, så tabte Danmark alligevel med 30-33.

Efter hver kamp deler TV 2 Sports håndboldekspert Bent Nyegaard karakterer ud til spillerne. Der gives fra nul til fem point. Flensborgspilleren giver han fire.

- Det var en klassepræstation. Var længe meget afslutningssikker. Falder lidt i niveau, da Omeyer kom på mål. Men tog kampen op med den franske fysik, mens han havde store infights med Luka Karabatic. Det var ikke mangel på mod, der kendetegnede ham, skriver Bent Nyegaard på tv2.dk.

Lasse Svan Hansen scorede seks mål i kampen mod Frankrig.

Det danske nederlag til Frankrig betyder, at Danmark møder Slovenien i OL-kvartfinalen onsdag. De betegnes af mange som en skrækmodstander efter et flot OL. Kampen spilles onsdag klokken 22.00 dansk tid.

Læs også Her kan du se hvornår de lokale OL-helte skal i ilden

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden