Her er de rådne butikker

Firmatjek har føjet seks nye virksomheder og en genganger på listen over butikker, som det er klogt at holde sig fra.

Firmaerne har alle nægtet at følge Forbrugerklagenævnets afgørelser.

Blandt sagerne er en forbruger, som fortrød købet af et par støvler hos et firma i Odense. Støvlerne var købt på nettet, og forbrugeren returnerede varen indenfor 14 dage. Men forbrugeren har aldrig fået sine penge retur.

Forbrugerklagenævnet har afgjort, at butikken skal tilbagebetale støvlernes pris til forbrugeren.

En net-butik i Give har undladt at følge tre afgørelser.

Det er mest brugtvognsforhandlere, der kommer på den sorte liste, men efterhånden som nethandlen breder sig, dukker der også enkelte skruppelløse netbutikker op på listen.

Tjek firmaerne.

Tjek dine rettigheder.