TV der bevæger dig

Her får børnene vegetarmad hver dag

Vejlefjordskolen i Daugaard laver hver dag vegetarisk mad til 150 kostelever. Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

Vejlefjordskolen i Daugaard laver hver dag vegetarisk mad til 150 kostelever. Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

1 af 2

Vejlefjordskolen har både religiøse og miljømæssige grunde til at undgå kød.

Læs også Sådan kender du forskel på en vegetar, veganer og flexitar

Makaroni-fisk. Yoghurt-frikadeller. Linsegryde med ris og salatbar.

Det er nogle af de retter, eleverne på Vejlefjordskolen i Daugaard får serveret til frokost. Skolens storkøkken laver hver dag varm, vegetarisk mad til 150 kostelever.

- Den sundeste kost må være den, der kommer helt fra basisfødevarerne. Og vi behøver ikke at spise kød. Vi kan godt få det, vi skal bruge af næringsstoffer, fra grøntsager, frugt og nødder, siger skolens rektor Holger Daugaard, som også er biolog.

Den sundeste kost må være den, der kommer helt fra basisfødevarerne.

Holger Daugaard, rektor for Vejlefjordskolen 

 

Soja, æg og bælgfrugter

Skolens køkken bruger blandt andet soja- og svampeprotein i stedet for kød. Det indgår i retter som chili con carne, burgere, pizza, lasagne, fyldte pandekager og boller i karry.

Desuden lægger skolen vægt på at bruge råvarer uden kunstig farve, kunstige tilsætningsstoffer, konserveringsmidler og kunstige sødestoffer. Der bruges også æg for at give eleverne næring nok.

- De skal også have mange bælgfrugter og sådan noget. Det er vi nødt til, for ellers får de jo ikke det, de skal have hver dag. Derfor er der også bønner og quinoa og hvedekerner, siger skolens køkkenleder Mette Sølvhøj.

Nogle bliver vegetarer

Skolen er stiftet af Adventistkirken, som anbefaler en sund livsstil og vegetarisk mad. Ifølge skolens rektor er eleverne glade for at spise grøn mad.

- Nogle af dem er lidt negative i starten, men så bliver de mere positive, når de smager det. Der er også nogle, der fra begyndelsen siger, at det kan de vist ikke leve med. Så må de finde en anden skole at være på, siger Holger Daugaard.

Eleverne kan få kødpålæg om aftenen. Men enkelte bliver omvendt helt. Blandt dem er Ida Petersen, som går i 3. g.

- Jeg har undersøgt det, efter jeg begyndte på skolen, og jeg har fundet ud af, at vegetarisk mad er meget bedre for miljøet. Derfor er jeg blevet vegetar, siger Ida Petersen. 

Læs også Tre-årig dreng fundet alene på gaden ved børnehave

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden