Horsens har styr på skiltene

Fredericia forbereder en aktion mod byens vildt voksende skilte-skov. Det er et problem, andre byer har løst. Horsens bl.a.

Horsens Kommune har meget skrappe regler for, hvordan gå-gaden skal se ud. TV Syd talte med arkitekt Per Wohlert, som for næsten 30 år siden indledte en aktion mod skilte. Han har rådgivet kommunen, og de handlende er faktisk tilfredse.

Cityforeningens formand, Peter Otto Nielsen, og formanden for kommunens teknik og miljø, Hans Bang-Hansen, siger at andre byer kan lære en hel del af de erfaringer, Horsens har gjort.