TV der bevæger dig

Horsens sælger stortalent til Brøndby

Målmanden Frederik Rønnow er fortid i AC Horsens. Fra nu af skal han spille i Brøndby.

Frederik Rønnow har fået en kontrakt i Brøndby frem til den 30. juni 2019.

- For AC Horsens er det fantastisk at vi kan sælge en spiller til en de største klubber i Danmark, siger cheftræner i AC Horsens Bo Henriksen.

- Ovenikøbet er det en spiller, som klubben selv har fostret, hvilket er en stor cadeau til talentudviklingen i AC Horsens. Salget er også et stort skulderklap til vores målmandstræner Nicolai Pold, som har udviklet Rønnow gennem hans ungdomsår, samt til vores fysiske træner Uffe Hansen, der har knoklet med at få Frederik tilbage på ret køl efter en lang skadespause, siger Bo Henriksen.

Selv siger Frederik Rønnow om skiftet:

- Det er vemodigt at forlade AC Horsens, da det er min klub. Jeg var et smut i Esbjerg, men denne gang er det et definitivt farvel. AC Horsens og byen Horsens betyder rigtig meget for mig og vil altid gøre det. AC Horsens har været fantastiske i forbindelse med mit lange skadesforløb, og det er jeg klubben meget taknemmelig over, siger Frederik Rønnow.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden