TV der bevæger dig

Horsens vil smide fedtet

02:08

Så skal der smides nogle kilo! (Foto: Martin Andersen) Foto: Martin Andersen

1 af 2

500 horsensianere fordelt på 100 hold har tilmeldt sig arrangementet Horsens På Vægten.

Horsens udskifter nu julens sild, steg og sylte med motion, fedtfattig mad og omtanke.

Arrangementet Horsens på Vægten starter i dag fredag med en indvejnings-event i Spar Nord.

- Vi har da bestemt en forhåbning om, at der kommer mindst 25 hold mere på listen, inden der lukkes endegyldigt for tilmelding i aften, siger kunderådgiver i Spar Nord Henrik Magni.

Udover Spar Nord er dette års arrangører Horsens Sund By, Horsens Søndergade´s Apotek, Fit & Sund, Horsens Svømmeklub, HAK og Erhvervsakademi Dania.

Hvor konkurrencen i de to foregående år har løbet over 8 uger, er konceptet denne gang ændret en smule.

- Vi vil gerne holde fokus på livsstilsændringer og længevarende vægttab. Arrangørerne går derfor tæt på deltagerne i de første 4 uger med en masse tilbud om træning, og med en mellemvejning, hvor der kåres en spurtvinder, siger Henrik Magni.

Den endelige vinder af hovedpræmien på kr. 10.000,00 kåres først ved et stort udvejningsarrangement i maj. Nummer to får 5.000 kr. Nummer tre får 3.000 kr.

Også Esbjerg har startet sådan et arrangement. Det skete i går torsdag.

00:45 Luk video
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden