TV der bevæger dig

Hotelkapløb i Esbjerg

05:17

Flere værelser på vej i Esbjerg

1 af 2

Masser af nye hotelværelser bliver bygget på grund af stor efterspørgsel fra medarbejdere i offshore industrien.

Et regulært hotelkapløb er i øjeblikket i gang i Esbjerg. Flere af de etablerede hoteller i byen er derfor i fuld gang med at planlægge udvidelser, så de har flere værelser til rådighed.

Hotel Cabinn i Esbjerg midtby har i øjeblikket 149 værelser med 300 sengepladser, men er nu i færd med at udvide med yderligere 70 værelser.

Hotelchef Michael Foged Hansen fra Hotel Cabinn er naturligvis glad for den store efterspørgsel og fortæller, at de nogle gange er nødsaget til at stoppe for booking halvanden uge før på grund af de mange offshore medarbejdere, der har brug for en overnatning.

-Det er især om tirsdagen og om onsdagen, at gæsterne de står i kø for at få et værelse, siger Michael Foged Hansen.

Tom Nielsen der er direktør for Esbjerg Erhvervsudvikling glæder sig over at der er flere overnatningsmuligheder på vej.

-Det går godt for Esbjerg i øjeblikket på rigtig mange områder, siger han til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden