TV der bevæger dig

Hunde tvangsfjernet - ejerne får regningen

Otte hundehvalpe befinder sig lige nu på et hundepensionat, hvor de afventer deres skæbne. Hvis det fastslås, at hundehvalpene er af racen American Bulldog, skal de aflives. Regningen for det hele får ejerne. (Privatfoto.)

Otte små hundehvalpe af racen American Bulldog er blevet fjernet fra deres ejere. De får til gengæld regningen for hele sagen.

Sidst i juli fødte Mia Andersen og Thomas Olesens tæve et kuld søde hundehvalpe i hendes hjem i Gram.

Otte styks blev det til, og både mor og ejere var glade.
Men glæden varede kort.

Hundene er nemlig af racen American Bulldog, og de blev den 1. juli dømt ude i Danmark.

Derfor blev hundene tvangsfjernet fra familien, da en af Mia Andersens Facebook-venner fik nys om de ulovlige hunde og meldte hende til politiet.

Politiet tog straks affære, og hundehvalpene befinder sig nu på et hundepensionat sammen med deres mor - som også er ulovlig.

Betaler hele gildet

Her venter de på dødsdommen, der bliver sat i værks, når en dyrelæge har konstateret, om hundene nu også er af den ulovlige race.

Tilbage står Mia Andersen og Thomas olesen uforstående over for tvangsfjernelsen, da tæven blev drægtig en uge inden loven trådte i kraft.

Og ikke nok med det. Familien kan også se frem til - udover en bøde - at skulle betale både for tvangsfjernelsen, omkostningerne ved at have hundene i en kennel samt de udgifter myndighederne har, mens de finder ud af, hvad der skal ske med hundene.

Du kan i aftenens udsendelse klokken 19.30 se mere om sagen, hvor vi har talt med både ejerne, politiet og forretningsfører for Danmarks Civile Hundeførerforening, Hans Tonsborg.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden