TV der bevæger dig

Hvalen lever endnu

Folk ville opleve hvalens dødskamp.

Finhvalen, der er strandet i Vejle Fjord, har overlevet natten til torsdag. Politiet forsøger at forhindre folk i at gå ud til den døende hval.

Den strandede finhval er stadig i live torsdag morgen.

Den cirka 15 meter lange finhval, som onsdag dukkede op i Vejle Fjord, ligger torsdag morgen fortsat på det samme sted i Vejle Fjord, hvor den er strandet på lavt vand.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi og vildtkonsulent Peter Bjerremand.

- Det er svært at sige, hvordan hvalen har det, og hvor tæt den er på at dø, men den har ikke flyttet sig i løbet af natten, siger Peter Bjerremand.

Ville røre ved hvalen

Den strandede hval har tiltrukket et stort antal nysgerrige mennesker, og onsdag aften gik flere ud til hvalen for at røre ved den.

En enkelt turist kravlede endda op på den. Men det er livsfarligt, advarer vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi.

- Vi må på det kraftigste advare imod, at man nærmer sig hvalen. Det kan være livsfarligt. Desuden skal den have lov til at være i fred, siger Jesper Duus.

Politiet har lavet en afspærring på stranden på stranden for at holde de nysgerrige væk, og politihjemmeværnet har sat en båd i vandet med samme formål.

Hvaleksperter spår ikke hvalen mange chancer for at overleve.

Det er fjerde gang en hval strander i Vejle Fjord.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden