TV der bevæger dig

Intet resultat af eftersøgning på Fanø

Deb 52-årige kvinde fra Ribe blev heller ikke fundet fredag. (Foto: Frank Rødgaard).

Eftersøgningen efter den forsvundne Kirsten Friis Lund gav heller ikke fredag noget resultat eller nye spor. Ved mørkets frembrud er der droslet ned for eftersøgningen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Eftersøgningen genoptages lørdag.

Fredag undersøgte dykkere lystbådehavnen og havnefronten.

Ved lavvande omkring middag blev kysten, strande og strandenge overfløjet af en helikopter. Samtidig var et stort antal hundepatruljer i aktion.

Cirka 25 hjemmeværnsfolk samt folk fra Beredskabsstyrelsen og Fanøs lokale redningsberedskab undersøgte sommerhusområder, campingpladser og bunkers.

2.500 borgere, der er tilknyttet Fanø Kommunens særlige SMS-tjeneste, er også inddraget i eftersøgningen. De er blevet bedt om at gennemgå deres haver, udhuse, garager og carporte.

Kirsten Friis Lund fra Ribe forsvandt efter en privat fest på øen. Hun skulle overnatten på en båd i havnen sammen med en bekendt, men hun dukkede aldrig op i båden.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden