Jelling Musikfestival får egen skadestue

Som den første musikfestival nogensinde får Jelling Musikfestival egen akutlæge og skadestue.

Festivallen får et beredskab, der kan sammenlignes med en skadestue.

Det er festivalens samarittertjeneste, der nu udvides.

- Vi har, takket være et tæt og utroligt godt samarbejde med Region Syddanmark, udbygget organisationen, så vi under festivalen kan tilbyde flere behandlinger på stedet, udført af personale med den rette faglige kompetence. Det er unikt, og som den første festival vil vi kunne videregive erfaringerne og danne skole for de øvrige store festivaler, siger den sikkerhedsansvarlige på Jelling Musikfestival Peter Tanghus.

På dette års festival er der både frivillige akutlæger og specialuddannede behandlersygeplejersker.