Hvorfor smile. Jeg skal jo alligevel kun ud at være ”kanonføde".
Jes Hansen Kock indtrådte i hæren i november 1914 og kom til fronten i marts 1915. Han var "Obergefreiter" af rang og kanoner i praksis ved Feldartillerie-Regiment Nr. 20, 1. Batterie.
Jes Hansen Kock var søn af gårdejer Hans Hansen Kock i landsbyen Kær ved Sønderborg. Faderen døde tidlig og moderen nogle få år før krigen. Gården var forpagtet til Christian Hansen fra Vibøge. Her boede Jes Hansen Kock og to andre søskende til deres konfirmation.
Familien samlet og splittet igen
Efter konfirmationen kom Jes Hansen Kock i maskinbyggerlære og arbejdede med håndværket, til krigen kom. Som ungt menneske tog onklen den endnu yngre Jes Hansen Kock til sig og behandlede ham som en søn.
Et par år før krigen overtog hans ældste bror, Hans Hansen Kock, fædregården og søskendeflokken kunne atter samles i deres hjem. Jes Hansen Kock blev kaldt først ind som soldat, som den yngste i søskendeflokken. Senere blev også hans ældste bror, Hans Hansen Kock, kaldt ind, imens hans mellemste bror emigrerede til Canada.
Hvorfor smile, når jeg skal dø?
Billeder af Jes Hansen Kock viser ham som en alvorlig og noget trist person. Da man efter sigende bad ham se lidt mere glad ud på billederne, sagde han:
- Hvorfor det? Jeg skal jo alligevel kun ud at være ”kanonføde”.
Han fik ret i sine bange forudsigelser. Han faldt på slagmarken i Rusland den 14. maj 1917 - kun 23 år gammel. Jes Hansen Kocks ældste bror, Hans Hansen Kock, overlevede krigen.
Den højeste anerkendelse
Jes Hansen Kock fik et jernkors af 2. klasse, hvilket er den højeste anerkendelse til menige soldater. Der blev uddelt flere millioner jernkors. Af de 94 faldne fra Ulkebøl Sogn fik syv soldater anerkendelsen.
Fokus på Første Verdenskrig:
TV SYD sætter i forbindelse med 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig den 11. november 2018 fokus på de omkring 10 millioner soldater, der måtte lade livet på slagmarkerne.
