TV der bevæger dig

Jønke: Frygter ikke krig

Jørn "Jønke"Nielsen frygter ikke en regulær rockerkrig i Esbjerg, selv om samarbejdsaftalen er blevet brudt.

Hells Angels-talsmand Jørn Jønke Nielsen mener ikke, at borgerne i Esbjerg skal frygte en regulær rockerkrig i byen, selv om en ny Bandidos-afdeling er et brud på bandernes fredsaftale.

Jørn Jønke Nielsen bekræfter til TV SYD, at HA og Bandidos siden 1997 har haft en "samarbejdsaftale" om ikke at etablere sig i de samme byer.

Den aftale er nu brudt, da Bandidos i weekenden proklamerede, at de har etableret en regulær afdeling i Esbjerg. Hidtil har Bandidos været repræsenteret af undergruppen Guardias Diablo.

Jønke, som i dag befinder sig i det nordjyske, siger til TV SYD, at han ikke mener, at borgerne behøver at frygte en regulær krig, som man tidligere oplevede i hovedstaden - og i mindre målestok i Horsens.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App