TV der bevæger dig

Kalkjarlen på mission i Christiansfeld

Jarl Agesen - også kendt som Kalkjarlen - lever af at kalke og renovere kirker. Foto: Michael Nielsen

De er i fuld gang med renoveringen af Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld. Foto: Michael Nielsen

1 af 2

En ekspert i kalk og mørtel er i gang med at forskønne Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld.

Kirkerummet i Brødremenighedens hvide kirke i Christiansfeld står foran en større renovering. Og renovering af en gammel kirke bygget i år 1776 kræver speciel ekspertise. Derfor har Brødremenigheden tilkaldt Kalkjarlen fra Nordjylland.

Kalkjarlen hedder i virkeligheden Jarl Agesen, og lever af at kalke og renovere kirker. Han er selvudnævnt ekspert og laver selv alle sine kalk- og mørtelblandinger. Og ikke én blanding er ens.

00:54

Hør Kalkjarlen fortælle, hvad man skal være opmærksom på, når man kalker vægge i en kirke.

Luk video

Mørtelblandingen, som Kalkjarlen bruger i Brødremenighedens kirke er derfor også helt speciel, og han har nøje overvejet sammensætningen. Blandingen er lavet af ikke mindre end 18 forskellige slags sten, og er tilsat en ordentlig portion kalk. Normalt bruger man mørtel med 12 procent kalk. Men i denne blanding er der 25 procent. Det gør det nemmere at undgå fugt i kirken. Og så har Kalkjarlen også tilsat mørtlen hestehår for at gøre den endnu stærkere.

Kirkerummet i Brødremenighedens kirke skal stå færdigrenoveret sidst i november. Når kirkerummet er færdigkalket, skal det males, og så skal orglet også lige forskønnes.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden