TV der bevæger dig

Kaos og vanrøgt på psykiatrisk afdeling

De psykiatriske afdelinger er voldsomts pressede i disse år. (Arkivfoto)

Det psykiatriske afdelinger i Region Syd er voldsomt pressede. I sidste uge overfaldt en mand med behandlingsdom tre ansatte på Kolding Sygehus. Og i dag er det kommet frem, at en klinikchef kalder forholdene i Esbjerg og Hvidding for "uanstændigt, vanrøgt og kaos".

Det er Jydske Vestkysten, som er kommet i besiddelse af et refaret fra et internt møde på Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg og Ribe. Her betyder manglen på sengepladser, at flere bliver sendt hjem, før de er klar.

Tale om vanrøgt

? Vi er så trængte p.t. og har været det i længere tid, at der er tale om vanrøgt af patienterne, udtaler en klinikchef til referatet. Efterfølgende har vedkommende ikke ønsket at udtale sig yderligere.

- Der kommer nogle til vores psykiatriske skadestue, som egentlig skulle indlægges med det samme. Men i øjeblikket ligger patienterne et til to døgn eller længere på skadestuen - selvom den kun er beregnet til observation i ët døgn, siger ledende overlæge Rene Adersen til avisen.

Bygger nyt

Først i 2013 er der udsigt til bedre forhold. Byggeriet af en ny sengeafdeling begynder næste år.

Forrige weekend gik en patient amok på Kolding Sygehus. Tre ansatte blev overfaldet og måtte til behandling på skadestuen.

Her blev anført, at patienter, som har en behandlingsdom fylder mere og mere på almindelige psykiatriske afdelinger.

Har ikke midlerne

Men det er uhensigtsmæssigt, fordi de almindelige sengeafsnit ikke har de midler, som Retspsykiatrisk Afdeling i MIddelfart råder over. Men her er manglen på sengepladser katastrofal:

Den voldelige patient havde specialafdelingen i Middelfart nægtet at modtage gennem flere uger.

Skubber andre ud

Også i Middelfart skal der bygges nyt, men ansatte på sygehuset i Kolding frygter, at det ikke er nok.

Problemet er også, at de psykiatriske afdelinger oplever stigende søgning - og når de domsanbragte skal have plads, risikerer andre patienter at blive sendt hjem før tiden - eller slet ikke at kunne komme ind. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden