TV der bevæger dig

Kasseautomat skal forebygge røverier

Kasseautomaten øger sikkerheden i Borgerservice, Og så kan den

Borgerservice i Horsens vil med en ny kasseautomat gardere sig mod røverier. Automaten betyder, at der ikke vil være kontanter tilgængeligt på kontorerne.

Borgere, der vil betale kontant for pas, kørekort eller lignende får udleveret en bon med en stregkode. Bonen læses af automaten, og borgeren lægger pengene i. Derefter spytter masknen eventuelle byttepenge ud - og en kvittering.

Ingen kontanter i kassen

- Med kasseautomaten undgår vi nu helt at ligge inde med kontanter i Borgerservice. Det gør, at de ansatte føler sig langt mere trygge i forhold til røverier, fortæller Bent Vestergaard, der er afdelingsleder i Borgerservice.

Ud over øget tryghed sparer de ansatte i Borgerservice tid ved, at de ikke længere skal gøre kassen op. Det foregår elektronisk.

Farvepatron

Kasseautomaten, der tømmes af et sikkerhedsfirma, er desuden sikret med en farvepatron, som øjeblikkeligt udløses, hvis den ender i de forkerte hænder.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App