TV der bevæger dig

KIF Kolding nærmer sig AaB

I en gentagelse af sidste sæsons DM-finale besejrede KIF Kolding mestrene fra AaB Håndbold med 36-34.

I sidste sæson vandt AaB Håndbold herrernes DM-guld ved et besejre KIF Kolding i finalen. I denne sæson er det dog koldingenserne, som har overtaget i den direkte duel. Det beviste Lars Christiansen og co. ved at vinde onsdagens ligakamp med 36-34 i Aalborg.

Det var anden gang i sæsonen, at KIF Kolding besejrede de forsvarende danske mestre, som også blev slået i Kolding med 31-35 i holdenes første kamp i oktober sidste år.

Selvom det var DM-finalisterne fra sidste sæson, var onsdagens opgør en kamp mellem to midterhold, og med sejren er KIF Kolding fortsat kun på syvendepladsen - ét point efter AaB'erne på sjettepladsen.

Gæsterne fra KIF Kolding førte ganske sikkert med 19-15 ved pausen, og det var især takket være et utal af forsvarsfejl hos hjemmeholdet.
Fejlene kostede ganske enkelt for mange mål, og udeholdet var gode til at få spredt sine mål ud på en række spillere, så AaB-forsvaret aldrig fandt sig til rette.

Værterne fik en skidt åbning på anden halvleg, hvor KIF Kolding indledningsvist kunne trække yderligere fra og føre med syv mål. Men AaB fik med syv minutter igen reduceret til 31-32, så der opstod spænding til sidst alligevel.

Venstrefløjen Lars Christiansen var flyvende for gæsterne og scorede seks mål på seks forsøg.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu