TV der bevæger dig

KIF siger farvel og tak til træner

KIF Kolding København og Aron Kristjansson har i dag før afgangen mod Aalborg og Final4 i fællesskab orienteret spillertruppen om at man er blevet enig om at stoppe samarbejdet efter denne sæson.

Det har hele vejen været aftalt at man efter denne sæson skulle stoppe og kigge på om situationen var optimal for alle parter. Situationen er nemlig den at Aron kone og parrets tre børn stadig bor på Island, og skal samarbejdet fortsætte var det aftalt familien skulle flytte til Danmark.

Den beslutning er Jens Boesen og Aron Kristjansson i enighed blevet enig om ikke at føre ud i livet.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Jens Boesen understreger at der naturligvis ikke er nogen form for sportslige betragtninger i beslutningen.

-Aron har vundet samtlige danske titler siden han trådte til sidste år i februar og vi har været meget tilfreds med den indsats han har leveret. Jeg kan bare ikke råde ham til at flytte familien med tre skolesøgende børn til Danmark. Vi er stadig i en opbygningsfase hvilket fortsat betyder mange udfordringer i projektet. Derfor har vi i fællesskab truffet denne beslutning, fortæller Jens Boesen.

Aron Kristjansson har hele tiden virket sideløbende som islandsk landstræner. Et job han naturligvis fortsætter med.

Begge parter har ikke yderligere kommentarer til aftalen før efter weekendens opgave i Aalborg.

Klubben oplyser, at det bliver Henrik Kronborg, der genindsættes som cheftræner til sommer.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden