TV der bevæger dig

Kirsten blev nummer 100.000 over Lillebæltsbroen

00:50

Kirsten Kudahl blev gæst nummer 100.000 ved Bridgewalking på Den gamle Lillebæltsbro. Her får hun overrakt beviset og gavekort. Video: Kristoffer Hauervig Frederiksen, TV SYD

Kirsten Kudahl blev gæst nummer 100.000 til at spadsere over Lillebæltsbroen. Foto: Kristoffer Hauervig Frederiksen, TV SYD

1 af 2

Lillebæltsboen rundede et skarpt hjørne tirsdag. Det var nemlig dagen, hvor gæst nummer 100.000 var på Bridgewalking.

Bridgewalking hedder det, når turister spadserer hen over den gamle Lillebæltsbros konstruktion, og når op i tres meters højde med udsigt over Lillebælt.

Den første gæst til at tage turen hen over broen var HKH Kronprinsesse Mary i 2015. Det er nu lidt mere end to år siden, og tirsdag var det så gæst nummer 100.000, der tog turen over broen.

Læs også 75.000 har krydset den gamle Lillebæltsbro – til fods

Det var også en kvinde. Nemlig en noget overrasket Kirsten Kudahl fra Rønde. 

- Det havde jeg da slet ikke drømt om, siger hun til TV SYD, da vi fangede hende efter turen.

Kirsten Kudahl havde længe drømt om at gå hen over broen, så derfor havde hun tirsdag inviteret sin søster og børnebørn med til Lillebælt.

Udover en buket blomster og et diplom fik Kirsten Kudahl en stor stak fribilletter, så hun igen kan invitere familien på Bridgewalking. 

Fakta om Bridgewalking Lillebælt

  • Den Gl. Lillebæltsbro er 60 meter høj, målt fra vandoverfladen
  • Bridgewalking turen tager ca. 2 timer inkl. sikkerhedsinstruktion og omklædning
  • Alle skal iklædes en grå overtræksdragt, som man får lov at beholde
  • Ingen løse dele må medbringes på turen, ej heller kamera
  • Guiderne tager fotos på alle ture. Billeder kan ses og downloades på Bridgewalkings Facebook
  • Priser(ved køb online): voksne: 249,00 kr. Børn under 16 år: 199,00 kr.
  • Sikkerhedskrav: Du skal være minimum 140 cm høj og have praktisk fodtøj på
  • Bridgewalking er ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
  • Den Gamle Lillebæltsbro blev indviet 14. maj i 1935
Kilde: Bridgewalking Lillebælts hjemmeside.

Læs også Turistekspert: Vi har ikke nået toppen endnu

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden