TV der bevæger dig

Klimasikring giver ny natur og mindre oversvømmelse

Grejsdalen i Vejle bliver jævnligt ramt af regnskyl og jordskred. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD.

To naturprojekter i Vejle og Kolding har fået tilsammen seks millioner kroner fra Miljøministeriet, der vil gøre klimasikring til noget, der ikke bare skal forhindre våde kældre, men også giver borgerne ny natur og mere friluftsliv.

Klimasikring behøver ikke kun at være kedelige huller i jorden eller større kloakrør. Med lidt fantasi kan klimasikring blive ny natur, mere friluftsliv og mindre kvælstof. Ni nye projekter viser vejen.

Diger kan blive til stier. Regnvandsbassiner kan blive til smukke søer. Grøfter kan blive levende vandløb. Og vandløb kan stoppe vandmassernes vej mod byerne, hvis man lige slynger dem – og så bliver de samtidig nye rekreative områder tæt på byerne i al slags vejr.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har som led i Naturpakken bevilget 24,4 mio. kroner til ni projekter, hvor kommuner vil lave klimasikring, så naturen samtidig får det bedre med mindre kvælstof til vandmiljøet.

To af projekterne hører hjemme i TV SYDs område.

Projektet i Vejle hedder "Vand væk fra Vejle" og støttes med 3.519.000  kr. (projektsum 10 mio. kr.) og skal beskytte Vejle by mod oversvømmelse ved at opsamle overskydende vand i Grejsdalen i to nye vådområder, der samtidig kan binde kvælstof, så vandet er renere, når det når ud i Vejle Fjord.

Læs også Tog stod stille hele natten efter skybrud

 Det vil blive rekreativt område, når engene bliver plejet, og et vandløb bliver restaur eret, og et rørlagt vandløb åbnet. Folk vil kunne nyde det fra to opholdssteder med parkering og et 3-4 km. langt  mountainbike-spor.

- Projektet er i sin spæde vorden og forventes først færdig om fire år, siger projektleder Karsten Wandall, Vejle Kommune, til TV SYD.

- Projektet er i sin spæde vorden og forventes først færdig om fire år

 Karsten Wandall, projektleder, Vejle Kommune

Kolding Kommune  støttes med 2.534.000 kr. (projektsum 6.1 mio. kr) til et projekt ved Seest Mølleå, som vandet løber hurtig gennem, når det regner meget. Derfor skal vandet bremses flere steder, så det ikke når frem til Kolding. Det sker ved at genslynge vandløbet flere steder.Det vil give nye rekreative områder tæt på byen, og derfor skal stisystemet udvides. Vandet skal også løbe ud i enge, der kan tilbageholde kvælstof. 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu