TV der bevæger dig

Køb en kommunal traktor

02:15

De kommunale maskiner blev inspiceret nøje, inden de blev solgt på dagens auktionen.

1 af 2

En kommunal maskinauktion i Vejen i dag viste sig at være en kæmpe succes.

Hva' med en skurvogn, en saltspreder, en gummiged eller bare en plæneklipper hjem til haven? Eller til landbruget? Vejen Kommune solgte i dag ud af maskinparken på en aldeles velbesøgt auktion med 223 effekter. Rub og stub blev udsolgt.

Arrangementet blev netop afholdt på en hverdag, for at begrænse fremmødet af interesserede købere til netop dem, der var villige til at få tegnebogen op af lommen. Og det lod ikke til at være noget problem.

Forrygende salg

De kommunale arrangører havde trykt 300 kataloger, der alle var uddelt ved auktionens begyndelse i dag kl. 11. Auktionen talte mere end 500 interesserede købere, og der blev blandt andet afsat en traktor fra 1999 til den nette sum af 75.000 kroner. Der var dog også plads til lidt mindre indkøb som eksempelvis en slangevogn til 1.600 kroner.

Bjarne Johnson fra Vej og Park i Vejen Kommune fortæller i dag til TV SYD, at auktionen gik "forrygende" og at salget var "over al forventning". Udover brugte maskiner fra Vejen Kommune, blev der også solgt effekter fra andre kommuner - deriblandt Varde.

I alt blev der på dagens auktion omsat for 611.000 kroner brugt kommunalt maskineri.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden