Kommune jagter ulovlige tilbygninger

Sønderborg Kommune bruger luftfotos til at jage borgere, som har lavet om- og tilbyginger uden at få dem registreret. Foreløbig har kommunen fundet 2000 ejendomme med uoverensstemmelser.

På kommunen sidder ansatte og studerer mlfaste luftfotografier. Målet er at kontrollere om oplysningerne i Bygnings- og Boligregisitret (BBR) stemmer overens med virkeligheden.

Let af afsløre

Og det gør den slet ikke. Sønderborg Kommune har indtil videre besøgt og opmål 2000 husstander, hvor luftfotos viste bygninger, som ikke er registreret.

- Det kan være garager, skure, drivhuse eller tilbygninger til eksissterende boliger, siger Jan Gjerlevsen fra Sønderborg Kommune.

Han demonstrerer, hvor let det er at afsløre ikke-registrerede byggerier:

- Så zoomer vi ned i de ejendomme, vi er interesseret i. Og se - der er en bygning på 16 kvadratmeter, som ikke er registreret, forklarer han ved computeren.

Kan risikere nedrivning

Kommunen har skrevet til de borgere, hvor der er konstateret uoverensstemmelser. TV SYD besøgte bl.a. en enkelt vej, hvor der var fire adresser.

Keld Hansen er en af de 2000 borgere, hvor kommunen har konstateret, at hans hus fylder mere end det, som står i BBR-registret.
Men han og naboerne er sluppet med skrækken.

De fleste sager ender med, at tilbygningerne registreres i BBR-registret. Men i hver 20. sag vurderer, at sagerne er så alvorlige, at de skal behandles af en byggesagsbehandler. Og det koster kassen.
Kan det ende med, at nogle skal rive noget ned?

- Teoretisk kan det godt ende med det. Men vi har ikke været udsat for det endnu. Vi prøver at få tingene på plads i mindelighed, siger Jan Gjerlevsen.