TV der bevæger dig

Kommune vil tvangsflytte pølsemand

01:23

Fredag var tre politikere på besøg forat se den pølsevogn, som Tong Nguyen skal tvinges ud af.

De mener, hans pølsevogn er for grim. I stedet kan han leje en arkitekttegnet en til en million kroner. Men det vil han ikke.

- Jeg synes det er tudetosset at buge en million kroner på en arkitekttegnet pølsevogn, når han bare gerne vil beholde sin egen, siger byrådsmedlem i Horsens, Michael Nedersøe fra Dansk Folkeparti, om kommunes planer om at tvinge pølsemand Tong Nguyens ud af sin pølsevogn for enden af Søndergade i byen.

I stedet skal han flytte tolv meter hen til en arkitekttegnet pølsevogn til en million kroner. Den kan han så få lov til at leje. Men det vil han ikke. Han vil bare gerne eje sin egen pølsevogn som alle andre pølsemænd i byen, og han vil ikke flytte fra sin egen vogn.

Jeg vil gerne shine den op, så den passer ind i bybilledet, det vil jeg gerne, hvis bare jeg kan få lov til at eje den stadigvæk,.

Tong Nguyen, pølsemand, Horsens

- Jeg vil gerne shine den op, så den passer ind i bybilledet, det vil jeg gerne, hvis bare jeg kan få lov til at eje den stadigvæk, siger han fredag til TV SYD.

Der var tre politikere fra Horsens byråd på besøg for at se på sagerne med deres egne øjne. Nu vil de tage sagen med tilbage til rådhuset.

I følge Horsens Folkeblad ser Esben Hedeager, (K), gerne, at kommunen sparer pengene til en ny pavillon, hvis det kan lade sig gøre, mens Niels Peter Bøgballe,(S), anerkender, at situationen er træls for Tong Nguyen, men han afgav ingen løfter om at det kan blive aktuelt, at han kan beholde sin pølsevogn.

Tvangsflytningen af pølsemand Tong Nguyen og hans pølsevogn er en del af en 60 millioner kroner dyr renovering af gademiljøet i Horsens.

Se klippet øverst i artiklen, da de tre politikere fredag kom på besøg hos ham. 

Pølsemand Tong Nguyen skal tvangsflyttes fra sin pølsevogn, fordi kommunen mener, den er for grim. Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

Læs også Denne pølsevogn er for grim til Horsens, mener kommunen

Læs også Pølsevogn er for grim til Horsens: Nu får ejeren opbakning

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden