TV der bevæger dig

Konge-etapen til Vejle kommer fra nord

2. etape af næste års PostNord Danmark Rundt går fra Viborg til Vejle. Foto: Danmarks Cykle Union

Konge-etapen i Danmark Rundt går endnu en gang til Vejle - denne gang kommer feltet fra Viborg.

Når cykelrytterne i PostNord Danmark Rundt sætter sig i sadlen på 2. etape til august næste år, venter der dem en hård og udmattende afslutning på bakkerne i og omkring Vejle godt 150 km senere.

Torsdag formiddag afslørede Danmarks Cykle Union ruten til næste års store danske etapeløb, og bakkerne er igen årsag til, at etapen med afslutning i Vejle går under betegnelsen "Konge-etapen".

– 2. etape, konge-etapen fra Viborg til Vejle, er lige så hård som de sidste par år, og den bliver uden tvivl igen afgørende for det samlede klassement, siger løbsdirektør Jesper Worre i en pressemeddelelse.

I år sluttede løbet i Aarhus, men i 2018 slutter løbet atter i København på Frederiksberg Allé.

I alt 785 kilometer venter rytterne på de 20 deltagende cykelhold. 

De fire danske 2018-registrerede kontinentalhold er allerede nu udtaget til at deltage i 2018-udgaven af løbet.

Det drejer sig om BHS - Almeborg Bornholm, coloQuick, Riwal Ceramicspeed og det Vejle-baserede Team Virtu Cycling. Holdenes deltagelse er betinget af, at holdene kører alle PostNord Cup-afdelinger og de danske mesterskaber i 2018.

Ruten 2018

1. august | 1. etape: Aalborg-Aalborg 216,6 km
2. august | 2. etape: Viborg – Vejle 180,5 km
3. august | 3. etape: Næstved – Vordingborg 174,5 km
4. august | 4. etape: Nykøbing Falster enkeltstart 19,1 km
5. august | 5. etape: Faxe – Frederiksberg 194,2 km

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden