TV der bevæger dig

Kvinde indebrændt i Vejen

Onsdag aften havde politiet stadig travlt med tekniske undersøgelser på brandstedet i Vejen. Foto: Kim Gram, TV SYD.

En 29-årig kvinde er onsdag omkommet ved en brand på Rolighedsvej i Vejen. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet er onsdag aften i gang med tekniske undersøgelser på brandstedet, der er en lejlighed på Rolighedsvej i Vejen.

Brandvæsenet blev alarmeret kort efter kl. 15. Efterfølgende er en 29-årig kvinde fundet omkommet på brandstedet. Hendes 27-årige mand er anholdt i sagen.

- Det er for tidligt at komme med flere detaljer og gisninger om, hvorvidt der er tale om en forbrydelse. Omstændigheder ved branden gør, at vi har anholdt manden. Ud over tekniske undersøgelser af lejligheden skal der foretages retsmedicinske undersøgelser, hvorefter vi torsdag tager stilling til, hvad der skal ske med den anholdte mand, siger efterforskningsleder Bent Thuesen til TV SYD.

Torsdag tager vi stilling til, hvad der skal ske med den anholdte mand, siger efterforskningsleder Bent Thuesen til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden