Læger vil lukke vagtlæge-konsultationer i Syd- og Sønderjylland

Formanden for Region Syddanmark ikke begejstret for ideen.

Stephanie Lose, Venstreformand for Region Syddanmark, er umiddelbart ikke begejstret for et nyt forslag fra de praktiserende lægers organisation, PLO, om at lukke nogle vagtlægekonsultationer i regionen.

I givet fald skal lægerne i stedet bruges som praktiserende læger, hvilket der er hårdt brug for.

Forslaget  går på at lukke fem ud af tyve vagtlægekonsultationer i Region Syddanmark, men regionsrådsformanden var ikke overbevist om det geniale, da TV SYD tirsdag talte med hende forud for de første forhandlinger om ideen fra lægerne.

- Det er ikke et forslag der er groet i vor have.

- Det er ikke et forslag der er groet i vor have, sagde Stephanie Lose. Hør hende forklare hvorfor i klippet øverst i artiklen.

 

PLO ønsker at lukke vagtlægekonsultationerne i Ribe, Brørup, Fredericia, Assens og Ringe.

I dag skal lægerne besvare 80 pct. af alle opkald indenfor to minutter, 85 pct. indenfor tre minutter og 90 pct. indenfor fem minutter. Lægerne foreslår, at de kun skal måles på, at 90 pct. af opkaldene er igennem til lægen indenfor fem minutter.