TV der bevæger dig

Lærerne savner fleksibilitet

05:11

Lærerne på Tønder Overbygningsskole kan i disse dage stadig sidde forberede sig i ro og mag. Foto: TV SYD

Lærerne på Tønder Overbygningsskole kan i disse dage stadig sidde på gangene og forberede sig. Foto: TV SYD

1 af 3

Det er et år siden, at skolereformen trådte i kraft. I denne uge er lærerne tilbage på arbejde for at forberede det kommende skoleår - og i Tønder håber de, at der kan komme mere fleksibilitet i fremtiden.

I Tønder Kommune skal alle folkeskolelærere være på skolen i de timer, de arbejder. Og det er noget af en udfordring, hvis man spørger Carl Linnet, der er fællestillidsmand på Tønder Overbygningsskole.

- Helt til kl. 16 hver dag er alle elever her. Selvom man har tidspunkter på dagen, hvor man kan forberede sig, er der altid meget larm, siger han til TV SYD.

Skolelederen på Tønder Overbygningsskole, Jan Peter Jensen, forsvarer dog kommunens regler.

- Dette er en fordel, at vi alle er her på matriklen. Både når vi skal holde møder eller for eksempel sparre med hinanden, siger han til TV SYD.

Det kan dog lade sig gøre - også inden for lovens rammer - at lave en lokalaftale, så lærerne ikke behøver at tilbringe al deres arbejdstid på skolen.

I Sønderborg har kommunen og den lokale lærerforening for aftalt, at lærerne 240 timer om året må arbejde hjemme. Det svarer til 6 timer om ugen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden