TV der bevæger dig

Landbrugsskole og sosu-skole går sammen i kampen om opmærksomhed

Hvad det vil sige at tage sig en erhvervsuddannelse som sosu-assistent og landbrugsmedhjælper? Foto: John Melin

Umiddelbart er det ikke meget en landbrugsskole og en sosu-skole har til fælles. Alligevel har de fundet sammen i et forsøg på at skabe opmærksomhed for at få flere elever.

Sosu-skolen i Aabenraa og Gråsten Landbrugsskole er gået sammen om at få 8. klasses elever til at interessere sig for netop deres fag. Det foregår via leg og læring, så de kommer til at forstå, hvad en landmand og en sosu-assistent laver.

Jeg har lige pludselig fået viden om en masse muligheder, jeg ikke vidste, jeg havde i forvejen.

Katrine Hørtoft Poulsen, 8. klasse, Felsted Centralskole

En af dem, som er med på tirsdagens workshop, er Katrine Hørtoft Poulsen fra Felsted Centralskoles 8. klasse. 

- Jeg har lige pludselig fået viden om en masse muligheder, jeg ikke vidste, jeg havde i forvejen. Jeg overvejer faktisk at blive landmand, så jeg kan rigtig godt lide det her, fortæller hun.

Også klassekammeraten Nicklas Damm er begejstret.

- Jeg har fået meget at vide om, hvilke fællesskaber der er ved de to uddannelser, men også hvilket arbejde, jeg vil kunne få, siger Nicklas Damm.

Lærer på Gråsten Landbrugsskole, Katrine Christensen, har forberedt 11 forskellige landbrugsrelaterede øvelser til de unge, hvor de kommer ud og får noget med landbrug i hænderne og prøver det af i dagens anledning.

- Vi vil gerne fortælle de unge mennesker, hvor fedt det er at gå på en erhvervsuddannelse, og det der med ikke at skulle sidde og læse i en bog hele tiden. Vi kommer simpelthen ud og arbejder med tingene, siger Katrine Christensen.

Arbejde og uddannelsesmuligheder er mange

Vejleder og lærer Lars Martinsson understreger vigtigheden af, at eleverne forstår, at en erhvervsuddannelse ikke blot kan give en et arbejde, men uddannelsen kan også være et springbræt til videre uddannelse, hvad mange ifølge ham ikke ved: 

- Her får man lært et fag fra bunden af, men lige som de gymnasiale uddannelser giver for eksempel sosu-uddannelsen dem også mulighed for at blive alt muligt andet som for eksempel sygeplejerske eller måske læge eller psykolog, siger Lars Martinsson.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App