TV der bevæger dig

Lego-ejer tordner op af listen over verdens rigeste

Keld Kirk Kristiansen har igen øget sin formue. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Keld Kirk Kristiansen har øget sin formue og er nu nr. 65 på listen over de rigeste mennesker i verden.

Der går særdeles godt for Lego, der tirsdag endnu engang præsenterede et rekordregnskab for 2015.

Overskuddet blev denne gang på svimlende 9,2 milliarder kroner og betyder, at  Keld Kirk Kristiansens private pengepung også vokser stødt.

Ifølge Forbes liste over verdens rigeste så er Lego-ejeren nu god for en personlig formue på 90 milliarder kroner og det betyder, at Keld Kirk Kristiansen tager et gevaldigt spring fra nr. 129 til nr. 65 på listen.

Keld Kirk Kristiansen er dermed den første og eneste dansker, der er i top 100 på listen.

Den bliver toppet af Bill Gates, der ifølge listen er god for 514 milliarder kroner.

Næste dansker på listen er Anders Holch Povlsen fra Bestseller- koncernen, der er nr. 258 og ifølge listen er god for 35 milliarder kroner.

Danmarks rigeste kvinde Ecco-ejer Hanni Toosbuy Kasprzak er også med på listen. En formue på 18 milliarder kroner rækker til en plads som nr. 666.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden