TV der bevæger dig

LEGO-familien køber sig ind i Falck

Kjeld Kirk Christiansens investeringsselskab Kirkbi investerer i Falck.

Falck får nye ejere. Det er selskabets direktører samt Lundbeckfonden og og LEGO-familiens investeringsselskab Kirkbi, der går ind og køber den nuværende storaktionær Nordic Capital ud.

Det oplyser Falck.

Nordic Capital sælger sin aktieandel på 43,94 procent. Efter milliardhandlen ejer Lundbeckfonden 58,8 procent af aktierne i Falck og Kirkbi 20 procent.

Direktionen - med koncernchef Allan Søgaard Larsen i spidsen - kommer til at fordoble sin ejerandel fra 5,2 procent til 10,3.

Med købet er planerne om en børsnotering af Falck udskudt i år. Men planerne er stadig, at Falck skal børsnoteres om nogle år.
Hele Falck er godt otte milliarder kroner værd. Og der er blevet handlet aktier for 3,4 milliarder kroner.

Kapitalfonden Nordic Capital købte sig i 2004 ind i Falck. Efter syv års medejerskab er omsætningen fordoblet, og antallet af medarbejdere er gået fra 11.000 til 23.000. Falck er i dag i 31 lande.
Købet skal godkendes af konkurrencemyndighederne, inden det falder endeligt på plads.

Kirkbi A/S er et investerings- og holdingselskab, som er ejet af Kjeld Kirk Kristiansen og hans tre børn. Selskabet har hovedsæde i Billund, og ud over en bred portefølje af investeringer ejer Kirkbi 75 procent af Lego Koncernen, mens de øvrige 25 procent ejes af Lego Fonden.

Desuden har Kirkbi en betydelig minoritetspost på 36 procent i Merlin Entertainments Group, der blandt andet ejer Legoland Parkerne.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden